Tilmelding til Nordic First Aid med FSFI-tilskud

FSFI giver tilskud til køb af "early bird"-billetter til Nordic First Aid 2018, der afvikles i København i marts.

Kongressen henvender sig til førstehjælpsinstruktører i hele Norden.

Det omfattende program byder på to spor; et med fokus på ny viden og forskning på det læge- og førstehjælpsfaglige område, og et med inspiration og ny viden indenfor læring og undervisning.

Nu kan du tilmelde dig gennem FSFI's webshop.
Herved opnår du et tilskud fra FSFI, således at din pris bliver 600 kroner plus momsen; dvs 750 kroner i alt.

Muligheden for tilmelding gennem FSFI skal benyttes inden 4. december 2017.
Herefter er det ikke længere muligt at tilmelde sig gennem FSFI og med tilskud, men udelukkende gennem kongressens hjemmeside.

Du kan læse mere om tilmeldingsprocessen i webshoppen.

Ønsker du at benytte FSFI's tilbud om rabat, skal du efter købet i webshoppen afvente en mail fra arrangørerne, inden du logger på selve kongressens hjemmeside, hvor du også kan bestille hotel med videre.
Læs også mere på https://nordicfirstaid.org/ hvor du kan finde tilbud om overnatningsmuligheder.
(Overnatningen er ikke en del af det beløb, du betaler gennem webshoppen.) 

HVIS du allerede har købt billet til Nordic First Aid gennem kongressens hjemmeside, er du velkommen til at henvende dig til sek@fsfi.dk med henblik på refusion.