DFR's bevissystem rydder op i udløbne beviser

DFR's nye bevissystem rydder selv op

Processen med at rydde op i de mange gamle kursusbeviser, der fulgte med over fra det gamle bevissystem, er nu startet.

Det betyder, at der dumper mails med teksten: "Dit kursusbevis fra Dansk Førstehjælpsråd slettes snart" ned i kursisternes mailboks, efterhånden som systemet æder sig vej gennem bunkerne.

Indledningvist vil det være beviser, der er mere end 3 år gamle. Herefter vil 3 år være grænsen. 

Kan din kursist ikke huske sin kode til systemet, kan vedkommende benytte funktionen "glemt adgangskode" og lige vente nogle minutter på en mail med anvisninger til nulstilling af koden.
Mailadressen skal naturligvis være den samme, som i sin tid blev oplyst til instruktøren.

Med oprydningen minimerer DFR mængden af gemt data og efterlever Persondataforordningen.

Du kan læse hele nyheden fra DFR her.