Kursisten kan selv finde sit bortkomne bevis

Vejledning i forbindelse bortkomne beviser.

Et emne, der hyppigt tages op i forbindelse med FSFI's fyraftensmøder om Databeskyttelsesforordningen (GDPR) er, hvad man som instruktør gør, når kursisten angiveligt ikke har modtaget sit førstehjælpsbevis.

En del instruktører er ikke opmærksomme på, at kursisten (såfremt den oplyste mailadresse er korrekt, kursistens egen og stadig i brug) selv kan skaffe sig adgang til at finde beviset igen, hvis mailen er bortkommet eller af en eller anden grund ikke er nået frem etc. 

Kursisterne kan oplyses om følgende fremgangsmåde:
Instruks Til Kursister
(Her er desuden et link til en version i pdf af ovenstående, som du kan printe ud).

Derudover bedes alle førstehjælpsinstruktører sikre sig følgende i forbindelse med brug af bevissystemet:

  • at kursisterne i fobindelse med udstedelse af beviser benytter en unik og personlig mailadresse (der ikke deles med andre)
  • at kursisterne oplyses om, at det er instruktøren, der er ansvarlig for bevisudstedelsen og dermed eventuelle rettelser.
  • at kursisterne oplyses om, hvordan de får fat i deres instruktør, HVIS der er problemer med eller spørgsmål til beviset.
  • (FSFI's og DFR' sekretariater får på daglig basis henvendelser fra kursister, der har spørgsmål til beviser og ikke ved, hvordan de kontakter instruktøren.)

PS. Der er stadig plads til flere på de tre kommende fyraftensmøder!