Opdaterede retningslinjer for genåbning klar

RETNINGSLINJER GÆLDENDE FRA 6. APRIL

Dansk Førstehjælpsråd meddeler i dag følgende:

"Dansk Førstehjælpsråds retningslinjer for kurser fra og med den 6. april 2021 

Du kan læse retningslinjerne her.

Som noget nyt, er det nu førstehjælpsinstruktørens ansvar, at sikre, at deltagerne er i besiddelse af et gyldigt coronapas.

Instruktørerne skal være opmærksomme på, at det stadig ikke er hele samfundet der er lukket op. Det betyder, at f.eks. kurser for foreninger der ikke er idrætsforeninger, ikke må gennemføres. Ligeledes, så må kurser for idrætsforeninger kun gennemføres udendørs.

Instruktørerne kan eventuelt orientere sig i "Rammeaftale for genåbning af Danmark".

Spørgsmål vedrørende dette skal rettes til egen organisation.

Dansk Førstehjælpsråd, 24 marts 2021"

Spørgsmål

Har du som instruktør, der er tilknyttet FSFI, spørgsmål til retningslinjerne og til undervisningen i covid-19-perspektiv, er du velkommen til at skrive til corona@fsfi.dk 

FSFI's medlemmer orienteres desuden i et nyhedsbrev, der snarest muligt sendes til alle medlemmer.