Bevissystemet fungerer igen

Der var lørdag en nedetid på Dansk Førstehjælpsråds bevissystem, hvor brugere ikke kunne logge på men fik besked om en intern fejl 500. 

Problemet blev hurtigt indberettet til systemets udvikler, Ditmer, og det blev senere løst, så der igen kan oprettes kurser og beviser.
DFR skriver følgende på rådets Facebook:
" *** Opdateret *** Systemet fungerer igen. Vi går i dialog med udvikleren mandag for at lære af hændelsen og se, om der kan gøres noget så det ikke sker i fremtiden! "
Spørgsmål
Har du som medlem af FSFI spørgsmål i forbindelse med bevissystemet og "nedetiden", er du velkommen til at skrive til sekretariatet.

Kursisters spørgsmål vedr. beviser skal rettes til instruktøren.