Nordjysk netværk holder første møde d. 26. november

Husk at melde dig til det første møde!

Et af foreningens medlemmer ønsker at opstarte et netværk for førstehjælpsinstruktører i Nordjylland. Tanken bag er et frit forum, hvor instruktører i FSFI mødes og udveksler erfaringer, snakker grej, formidling, pædagogik og meget mere. Netværket vil foregå i et hyggeligt miljø og en uformel tone med højt til loftet.

Netværket vil være selvkørende og opstartes og drives dermed uafhængigt af foreningens sekretariat og bestyrelse. Netværket vil være uforpligtende i den forstand, at man kan komme til de møder, man ønsker. Vi snakker på mødet om rammerne for netværket, men intentionen er p.t. at vi mødes hver 2-3 måned eller efter behov.

Alle er naturligvis velkomne, også instruktører udenfor Nordjylland! Det må dog forventes at møderne vil blive afholdt i det nordjyske. Kom og støt opstarten af foreningens første lokale instruktørnetværk.

Netværket holder opstartsmøde torsdag d.26/11 kl.19-21 i Aalborg. For flere informationer om netværket, samt tilmelding til opstartsmødet kontakt André Bjørn Nielsen. Email: abn@aktiv-fh.dk  Tlf. 40351161