Lettere gensendelse af aktiveringslink

Nu kan instruktøren selv gensende aktiveringslinket

Mange henvendelser fra instruktører til FSFI har på det seneste omhandlet det aktiveringslink, der sendes helt automatisk til kursister, den første gang de oprettes i bevissystemet.

Hvad enten kursisten har overset mailen med aktiveringslinket, smidt den ud ved en fejl, eller den slet ikke er nået frem, så har instruktøren nu mulighed for selv at gensende linket, hvis kursisten henvender sig.

Linket gensendes via en funktion, der netop et blevet tilføjet i bevissystemet. Muligheden finder du ud for kursistens navn ved de tre prikker; samme sted hvor du kan vælge at slette beviset eller redigere kursistens oplysning.

FSFI's hjælpe-ark vedr. forsvundne mails, som du kan uddele til dine kursister, er derfor blevet revideret.

Det skal du tjekke, inden du gensender linket

Det er naturligvis nødvendigt, at instruktøren først tjekker om kursistens mailadresse er korrekt indtastet i bevissystemet.

Desuden skal instruktør og kursist stadig være opmærksomme på om kursistens mailadresse tidligere har været benyttet i bevissystemet.
Dette enten fordi kursisten har været på førstehjælpskursus før, eller fordi kursistens mailadresse har været benyttet til registrering af en anden kursist. (F.eks et familiemedlem).
I så fald er der IKKE sendt noget aktiveringslink i denne omgang, da kursistens mail VAR aktiveret i forvejen. Kursisten skal derfor benytte funktionen "glemt adgangskode".

Kursistens spørgsmål om beviset rettes til instruktøren, der efterfølgende kan henvende sig for at få support hos FSFI's sekretariat.

Link til DFR's nyhed om funktionen