Nye datoer for netværksmøder

Erhvervsnetværket for førstehjælpsinstruktører i Jylland, som blev startet af blandt andre flere FSFI-medlemmer for et par år siden, holder stadig møder.

Der er to møder i kalenderen; det næste er i Randers og finder sted den 18. september i tidsrummet 18.30 til 21.00.

På dette møde er det planen, at netværket får besøg af Lars Bo Mortensen fra OptiSafe, som vil fremvise og demonstrere forskelligt udstyr.

Der er også tid til kaffe og en god portion erfaringsudveksling og kollegial snak.

Ønsker du at vide mere om netværket, kan du tjekke gruppens facebookside og anmode om medlemskab her: 
https://www.facebook.com/groups/insnetvaerkjylland/

Du tilmelder dig mødet i selve gruppen på Facebook.

Det efterfølgende møde er planlagt til at foregå den 22. januar 2019.