Kom til generalforsamling 2018
Der er nu omkring 6 uger til årets generalforsamling i FSFI.
Den finder sted lørdag den 14. april på Comwell Hotel Kongebrogaarden, der er placeret smukt ved den gamle Lillebæltsbro.
Fik du ikke se indkaldelsen, der i sidste uge blev sendt ud til alle medlemmer, kan du her på siden se den (og alle de andre tidligere udsendte nyhedsbreve fra de seneste år: følg linket.)
Den 14. april bliver en indholdsrig dag:
Mellem klokken 9 og 10 kan du få morgenbrød sammen med dine instruktør-kolleger og besøge de forhandlere, der udstiller denne dag. (Kender du nogen, der er interesserede kan du bede dem kontakte sek@fsfi.dk)
Dagens oplægsholder er Benedict Kjærgaard, der vil fortælle om sine erfaringer med "Når en hjertestarter ikke er nok."
I forbindelse med afvikling af den formelle dagsorden vil du udover bestyrelsen møde Julie Guldbech Hansen, der vil fremlægge resultater af den medlemsundersøgelse, hun i disse uger er ved at foretage for FSFI.
Dagsordenen byder også på valg til bestyrelsen.
I den forbindelse hører vi stadig gerne fra potentielle kandidater til en bestyrelses- eller suppleantpost, der ganske uforpligtende ønsker en snak med et af de nuværende bestyrelsesmedlemmer.
Der er naturligvis dejlig frokost og kaffe i litervis.
Deltagelse er gratis, men kræver at du er medlem og tilmelder dig med en mail til sek@fsfi.dk
Tilmeldingen er nødvendig af hensyn til hotellets planlægning og lokaleindretning.