Forbedret fakturering for medlemmerne

FSFI er i færd med at forbedre faktureringsprocessen for medlemmerne. Første synlige skridt er deltajerede fakturaer for beviserne.

Sammen med vores IT-udvikler arbejder vi på en optimering af arbejdsgangen omkring fakturering og betaling for førstehjælpsbeviserne. Forbedringer, der skal komme både medlemmer og sekretariatet til gode.

Vi er ikke længere afhængige af, at DFR sender os meterlange exel-filer, men kan nu selv hente deltaljerne for en måneds bevisudstedelse direkte i bevissystemet. Vi bestræber os på at fakturere månedsvis - med forbehold for ferier mv.

I går fakturerede vi for de beviser, der er udstedt i løbet af maj måned. Nyt på fakturaen er, at du nu kan se, hvilke kursusdatoer beviserne relaterer til. Og de oplysninger, du i bevissystemet har noteret om din kundes navn og evt CVR eller EAN, er med på fakturaen.

Næste skridt introduceres i løbet af sensommeren eller efteråret. Her vil vi introducere en abonnementsordning, hvor du kan vælge, at der automatisk kan trækkes penge på et kreditkort. 

Har du spørgsmål til processen eller til din faktura kan du rette henvendelse til sek@fsfi.dk