Sådan logger du på det nye system.

I dag blev den nye udgave af DFR’s bevissystem lanceret.

En masse instruktører er blevet aktiveret i det nye system og nu godt i gang med at udstede beviser. Nogle få har oplevet nogle begynder-problemer.

Vi arbejder naturligvis så hurtigt, det er muligt, med at besvare og give support. Og vi inddrager Ditmer, der har udviklet systemet, når vi har behov for deres assistance.

Er du ikke logget på endnu skal du være opmærksom på følgende:

Første gang du logger på skal du gå til dette link:
https://kursusbevis.foerstehjaelpsraad.dk/Account/InstruktørLogin

Linket er et engangslink, og du bruger det til at udfylde med dit instruktør-ID og den tilhørende kode. Altså det ID, du benyttede til det gamle bevissystem og som står sammen med dit navn nederst på dine udstedte førstehjælpsbeviser.
Har du glemt dit ID og koden, kan du finde det i den boks, der er øverst til venstre, når du logger på din medlemsprofil på FSFI’s egen side,

Når det nye system på engangslinket har genkendt dit ID og koden, bliver du bedt om at indtaste en mailadresse og en selvvalgt kode hertil.

Herefter kan du logge på den sædvanlige web-adresse https://kursusbevis.foerstehjaelpsraad.dk
til bevissystem, og benytter nu den mailadresse og den kode du lige har valgt. 

Du kan finde en række instruktive film om brugen af systemet på DFR's youtube-kanal.

Har du bedt om support til systemet eller venter du på at blive oprettet (som nyindmeldt) eller tilknyttet systemet på ny, skal du vide, at vi arbejder på højtryk med at besvare og oprette.