Besøg på AMK-centralen i Odense

Bestyrelsesmedlem Karl Zilmer skriver om besøget på vagtcentralen i Odense:

Torsdag den 30. oktober havde FSFI arrangeret et besøg på AMK-vagtcentralen i Odense.

10 medlemmer af foreningen havde tilmeldt sig, og vi fik en førsteklasses introduktion til vagtcentralens arbejde.

Vi startede med 1 times foredrag i et af patienthospitalets mødelokaler. Her fortalte lægefaglig ansvarlig, overlæge Gitte Jørgensen, og ambulancedriftschef Kim Ahlers på skift om opbygningen af deres organisation.

Efterfølgende besøgte vi selve vagtcentralen, hvor tre sundhedsfaglige operatører tog imod opkald på 112.

Mens vi var på besøg ved 18-tiden, var det dagens nødsituation nummer 132 i gang. På årsbasis modtager AMK-vagtcentralen i Odense ca. 80.000 henvendelser, og vi fik i den grad indtryke af det høje aktivitetsniveau på stedet.

FSFI siger stor tak til Gitte og Kim for deres instruktive oplæg.

DSC 0150

 

Efter besøget på vagtcentralen fortsatte vi videre til restaurant Skovbakken, hvor dejlig middagsmad ventede. Rundt om bordet var der en god faglig snak med fokus på den nye uddannelsesbekendtgørelse og kvalitetssikring af instruktørernes kursusvirksomhed.

Jeg fik mange gode tilbagemeldinger, og der var bred enighed, at det var et godt tiltag fra bestyrelsens side med besøget hos AMK i Odense. At deltagerne, ud over et par enkelte fynboer, kom fra Silkeborg, Esbjerg, Frederikshavn, Skibby vidner om interessen for lignende arrangementer.