Reservér dagen! Benedict Kjærgaard holder oplæg i forb. m. generalforsamlingen i 2017

FSFI's generalforsamling 2017 er den 1. april.
Vi har været tidligt ude og truffet aftale med Benedict Kjærgaard, der er overlæge på hjertekirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital. Ikke mindst er han ekspert i genoplivning og behandling af druknede og ekstremt nedkølede personer.

Erfaringerne har han blandt andet fra de 30 år, hvor han fløj med Flyvevåbnets redningshelikopter (SAR). I 2011 var det Benedict Kjærgaard, der fløj med til Præstø, da en flok efterskoleelever var kæntret på en februar-kold fjord.

Benedict Kjærgaard har både forsket, lavet forsøg med grise, selv udviklet en hjerte-lunge-maskine og han har reddet liv, hvor mange ville tro det umuligt.

En times tid med Benedict Kjærgaard kan vist godt betegnes som noget at glæde sig til for FSFI’s medlemmer, og absolut en god grund til at allerede nu at sætte kryds ved den 1. april 2017.

I 2017 foregår generalforsamlingsdagen på Sjælland. I løbet af sommeren, når vi har stedet og andre detaljer på plads, annonceres dette på hjemmesiden og i nyhedsbrevene. Det samme gælder, når der er åbent for tilmeldinger.

Indtil da kan du blandt andet læse denne artikel fra Kristelig Dagblad. 
Eller denne fra Dagens Medicin.