Startdato:7. maj 2024 09:00
Slutdato:7. maj 2024 23:00

På Strokedagen inviterer Dansk Råd for Genoplivning, Hjernesagen og TrygFonden en række aktører til at afholde arrangementer, der skal lære danskerne at genkende tegn på stroke, ringe 1-1-2 i tide og øge kendskabet til rådgivning efter et stroke.

Sådan kan du være med
Som organisation, virksomhed eller frivillig kan du bidrage til Strokedagen med et større eller mindre arrangement.

Det er gratis at deltage som arrangør, og I bestemmer selv, hvilket arrangement I vil afholde samt hvor meget tid og hvor mange ressourcer, der skal sættes af til jeres arrangement.
Det vigtigste er, at vi sammen sætter stroke på dagsordenen.

Materialer til dig
Alle arrangementer vil få tilsendt en gratis materialepakke, der indeholder Stræk, Snak, Smil-foldere og foldere om StrokeLinjen, balloner, t-shirts og roll-up.
Materialerne kan deles ud og være med til at skabe synlighed om jeres arrangement.

I modtager også en skabelon til en pressemeddelelse samt en liste med kontaktdata til lokalaviserne i jeres lokalområde, så I let kan gøre opmærksom på jeres arrangement i pressen.

Vil du være med?
Vi håber, at I vil deltage på Strokedagen og med et arrangement være med til at sætte stroke på dagsordenen i Danmark. Hvis I vil afholde et arrangement, er I meget velkomne til at tage fat i os på admin@hjernesagen.dk .

I kan tilmelde et arrangement direkte på: https://www.hjernesagen.dk/strokedagen/opret-et-arrangement-til-strokedagen/

I kan læse mere om Strokedagen på www.strokedagen.dk og i den vedhæftede flyer, som I også er velkomne til at dele i jeres netværk.

Vi glæder os til at høre fra jer – og håber I vil være med til den første nationale Strokedag i Danmark 

Med venlig hilsen

Dansk Råd for Genoplivning, Hjernesagen og TrygFonden

PS: giv også FSFI's sekretariat et praj, hvis du vil være med.