De nye internationale retningslinjer for genoplivning
(Guidelines 2010) er offentliggjort og findes på European
Resuscitation Councils hjemmeside (www.erc.edu) samt i Journal of
Resuscitation.
Det Danske Råd for Genoplivning (DRG) er en del af Det
Europæiske Råd for Genoplivning (ERC - European Resuscitation
Council) og står bag de nye internationale retningslinjer, som
bygger på international consensus og et arbejde gennem flere
år.
De nye retningslinjer og anbefalinger er beskrevet dels i et
resume og dels i en række kapitler efter område, fx basal
genoplivning, avanceret genoplivning og genoplivning af børn.
DRG har udarbejdet et dansk resume af de væsentligste ændringer
(disse kan Downloades på deres hjemmeside) og har oversat de nye
europæiske algoritmer og postere til dansk. Disse kan alle findes
og downloades fra ERC's hjemmesiden.
Senere følger en ny og opdateret version af de populære foldere
om avanceret genoplivning og om genoplivning af børn, som vil kunne
bestilles via DRG's hjemmeside.
Alle opfordres til hurtigst muligt at sætte sig ind i de nye
anbefalinger og at implementere disse så den nyeste viden hurtigt
kan få størst mulig effekt.
Du kan bruge denne til at komme på Dansk Råd for genoplivnings
hjemmeside hvor de har skrevet om de nyeste guidelines (2010)
http://www.genoplivning.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=81:guidelines-2010&catid=1
eller på www.genoplivning.dk
FSFI deltager i ERC konferencen i december 2010 vedr.
fremlæggelsen af de nye Guidelines 2010 og vil allerede i januar
2011 indbyde medlemmerne samt deres instruktører til et temamøde
vedr. disse nye guidelines 2010 og hvad det betyder for vores
medlemmer og deres undervisning i førstehjælp m.v.